|
I de senere år har ord som ’blending’, ’gearing’, ’catalysing’, ’offentlig-private partnerskaber’ og ’additionalitet’ vundet indpas i det ordforråd, der bruges, når der tales om nye tendenser i det udviklingspolitiske samarbejde. Tanken, som binder disse mange nye ord sammen, er, at midler fra udviklingsbistanden kan skydes ind som startkapital i fonde, administreret af udviklingsfinansieringsinstitutioner, som f.eks. IFU, og her anvendes til at tiltrække yderligere kapital, f.eks. fra pensionsselskaber eller andre private selskaber eller fonde, og derved markant forøge den mængde finansiering, der er til rådighed for investeringer til fremme af udvikling. Men hvad opnår man i en udviklingssammenhæng ved at blande offentlige og private penge? Er den samlede virkning større end summen af de enkelte bidrag? Og mister man også noget.
Bud på mulige svar til disse spørgsmål vil blive givet af Ole Thonke fra Udenrigsministeriet, Torben Huss fra IFU, Ole Winckler Andersen fra DIIS samt Eigil Johannisson fra Global Aktion bl.a. på baggrund afden nyligt publicerede evaluering af IFUog et OECD Working Paper med titlenBlended Finance Evaluation: Governance and Methodological Challengessom Ole Winckler Andersen ogErik Lundsgaardefra DIIS har bidraget til.
|
