| 摘要 | Statsminister Anders Fogh Rasmussens historiske opgør med myterne om Anden Verdenskrig vækker opsigt i USA.
Førende amerikanske tænketanke roser hans undskyldning for danske myndigheders udlevering af jøder til tyske KZ-lejre. De kalder det »klogt« at undskylde og understreger, at det ikke rører ved det samlede billede af Danmarks rolle under besættelsen.
»Ingen nationer var helt uskyldige. Der skete gode ting, der skete dårlige ting, og det er klogt og lærerigt at erkende sine fejl. Men den samlede danske indsats for at redde jøder i sikkerhed er stadig en stolt bedrift i jeres historie,« siger Radek Sikorski, direktør for den transatlantiske afdeling ved tænketanken American Enterprise Institute.
Helle C. Dale, dansk-født direktør for udenrigspolitiske studier ved Heritage Foundation, er enig. Hun vurderer, at Foghs undskyldning internationalt vil blive betragtet som udtryk for, at han anlægger en meget høj moralsk standard for, hvilke gerninger der fortjener en undskyldning:
»Internationalt vil synet på Danmark under krigen fortsæt være, at Danmark ikke har noget at undskylde for. Når man tænker på, hvor mange jøder andre lande udleverede, er de danske tal stadig bemærkelsesværdige lave,« siger hun.
Bekymring over Rusland
Anders Fogh Rasmussens undskyldning faldt i Mindelunden i onsdags på 60-årsdagen for de allieredes befrielse af Danmark.
Undskyldningen får ikke umiddelbart megen spalteplads i de amerikanske aviser, men der lægges mærke til det blandt forskere, der følger den europæiske markering af krigens afslutning tæt – og ikke uden bekymring.
Årsagen til bekymringen er den russiske præsident, Vladimir Putins stadig mere synlige ærgrelse over Sovjetunionens kollaps og hans uvilje imod at anerkende det stalinistiske regimes blodige gerninger under besættelsen af Estland, Letland og Litauen fra 1944 til løsrivelsen i 1990 og selvstændigheden året efter. Når der lyder den slags toner, er det vigtigt, at europæiske statsledere tør stå fast på de historiske kendsgerninger og gøre op den russiske udlægning, understreger Radek Sikorski:
»Den danske statsminister viser over for Rusland, at et folk tjener sig selv bedst ved at stå ved sine fejl og lære af fortiden,« siger han.
Ifølge den amerikanske forsker har Putin forsømt at hele russernes usikkerhed og tabte stolthed over Sovjetunionens kollaps. Det giver grobund for ny nationalisme. Samtidig har russerne aldrig været gennem samme »afgiftning« som tyskerne i forhold til fortidens gerninger. Derfor kender den menige russer stadig ikke hele omfanget af Stalins forbrydelser og reagerer nu modvilligt på balternes ønske om en undskyldning.
»De russiske myndigheder hylder åbenlyst Stalin. Det er uacceptabelt. Derfor er det i høj grad en vigtig opgave at hjælpe den russiske befolkning til at lære deres historie at kende,« siger Sikorski.
Bush i letland
Anders Fogh Rasmussens støtte til balterne følges i dag op af den amerikanske præsident George W. Bush, der kommer på besøg i Riga i Letland for at mødes med lederne af de baltiske lande.
Besøget sker forud for præsident Bushs deltagelse i markeringen af 60-året for Tysklands nederlag ved en ceremoni i Moskva mandag. Stoppet i Letland er ifølge Sikorski en »klar markering« af USAs støtte til balternes krav om, at Rusland erkender sin fortid.
Helle C. Dale vurderer, at Bush vil lægge en forsigtigere tone an end Fogh Rasmussen og EU, der også har bedt russerne om at anerkende sin fortid:
»Bush-administrationen har uden tvivl sympati for det europæiske opgør med Rusland, men Bush har på samme tid meget, han skal have udrettet sammen med Putin,« siger hun og henviser til bl.a. kampen mod terror og atomtruslerne fra Iran og Nordkorea.
Præsident Bush er i Letland i dag og i morgen, hvorefter han rejser videre til Holland, Rusland og Georgien. |
